Forældrekøb

Når børnene flytter hjemmefra - for eksempel for at uddanne sig i de større byer - kan det være endog meget vanskeligt for de unge at skaffe sig noget at bo i. Lejeboliger er som bekendt stort set umulige at stampe op af jorden.

Denne boligmangel kan løses ved et såkaldt "forældrekøb", hvis forældrene har økonomisk mulighed for at give barnet en håndsrækning ved at købe en ejerlejlighed og fremleje den til den unge.

Konstruktionen er ofte en fordel for begge parter. Den unge kan søge boligsikring på op til 15% af huslejen, og forældrene kan fratrække driftsudgifter og renter fra på lånene, samtidig med at der over tid vil blive foretaget en opsparing i boligen.

Et forældrekøb vil sjældent hvile likviditetsmæssigt i sig selv. Forældrene vil løbende have netto-udlæg i forbindelse med lejligheden, men disse omkostninger kan selvsagt komme hjem igen, hvis lejligheden senere sælges med fortjeneste.

I forældrekøbs-modellen er der tale om et sædvanligt udlejningsforhold mellem forældre og børn. Lejeforholdet er som sådant omfattet af lejeloven - herunder lejelovens beskyttelsesregler over for lejer.

Til regulering af udlejningen bør der udarbejdes en skriftlig lejekontrakt parterne imellem. Der er ikke noget ubetinget krav om, at lejeaftalen skal foreligge i skriftlig form, men dette er i almindelighed mest hensigtsmæssigt.

Lejeaftalen skal indgås på markedsmæssige vilkår, for at risikoen for uheldige skatte- og boligsikringsmæssige konsekvenser kan undgås. Når størrelsen af huslejen aftales, er det således meget vigtigt, at beløbet fastsættes realistisk og i forhold til markedslejen.

Hvis den unge betaler mindre i husleje til forældrene end "markedslejen", kan forældrene komme til at blive sat i skat efter den højere markedsleje og ikke den lavere aftalte leje. Den unge kan i værste fald komme til at skulle betale gaveafgift af forældrenes "boligstøtte". Er huslejen for høj, kan der endvidere blive problemer, når den unge søger om boligsikring.

Den unge stilles økonomisk - herunder skattemæssigt - fuldstændig lige som alle andre, der bor til leje, selvom forældrene er udlejere. Lejer må således betale de faste månedlige udgifter til husleje og varme.

Der kan søges om boligsikring, som bevilges efter de sædvanlige regler.

Som udlejer af en ejerlejlighed beskattes man af lejeindtægterne, mens en del af udgifterne ved at eje lejligheden kan trækkes fra i den skattemæssige indkomst. Den skattemæssige værdi af fradragene afhænger af forældrenes indkomst og af, om lejlighedens ejer skattemæssigt benytter enten "virksomhedsskatteordningen" eller "kapitalafkastordningen" - eller vælger at lade lejeindtægterne indgå i den personlige indkomst.

Som tommelfingerregel vil det bedst kunne betale sig at anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, hvis forældrene oppebærer en lønindkomst, der er tilstrækkelig høj til, at der skal betales topskat, og hvis købet af ejerlejligheden hovedsageligt finansieres gennem optagelse af lån.

Det er først ved udfyldelse af selvangivelsen, at der skal tages stilling til valg af beskatningsform. Det er også muligt at skifte mellem de forskellige skattemodeller i løbet af den periode, hvor man står som ejer af lejligheden.

Fortjeneste eller tab ved salg af ejerlejlighed, som er købt med henblik på udlejning, er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven.

BoligAdvokaterne hos Direkte advokater - Skødekontoret er eksperter i at vejlede om køb af ejerboliger. Vi hjælper dig gerne med at få juraen, skattereglerne, finansieringen og alle de andre spørgsmål, man står med ved disponering af et forældrekøb, til at gå op i en højere enhed.