| Juridisk ordbog A-Æ |
|
|
Aftaleerhverver: den, der via en frivillig aftale får en ret, f.eks. en ejendomsret eller panteret. Alskyldserklæring: når kautionsløftet omfatter alle mellemværender mellem kreditor og debitor. Andelsboligbogen: det register, hvor i rettigheder vedr. andelsboliger tinglyses. Arveafkald: afkald på forventet eller falden arv. Arveforskud: gave, hvor gavegiveren senest ved gavens givelse har bestemt, at gaven skal afkortes i modtagerens arv. BBR-ejermeddelelse: kort beskrivelse af ejendommen fra Boligministeriets Bygge- og Boligregister. Er baseret på ejerens egne oplysninger. Kan findes på www.ois.dk . Begunstiget: den, der skal have en livs- eller ulykkesforsikringssum, kapital- eller ratepension udbetalt ved dødsfald. Bilbogen: det register, hvor i rettigheder vedr. køretøjer tinglyses. Bobestyrer: en advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle boet, eller en person, som afdøde i sit testamente har udpeget til at behandle boet. Bodel: den del af fællesejet, hver ægtefælle har med ind i ægteskabet, og de aktiver, ægtefællen senere erhverver (køber, får, arver). Boslod: den del af fællesformuen, en ægtefælle har krav på ved en bodeling. Boopgørelse: opgørelse over et dødsbos aktiver og passiver, herunder boets indtægter og udgifter i boperioden, dvs. fra dødsdagen og frem til skæringsdagen. Bosondring: deling af fællesformuen uden at ægteskabet ophører. Anvendes hvis den ene ægtefælle væsentlig har forringet sin bodel. Børnetestamente: tilkendegivelse om, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis forældrene dør. Kræver ikke testamentsform. Båndlagt arv: arv eller gave, som modtageren ikke kan disponere over. Kan være bestemt ved testamente eller gavebrev. Debitor: den der skylder penge i et gældsforhold. Denunciation: meddelelse til en debitor om, at en fordring er overdraget eller pantsat. Driftstilbehør: det driftsinventar og -materiel, der omfattes af panteretten i en fast ejendom. Efterkaution: hvor kautionist 2 kun skal betale, hvis hverken debitor eller kautionist 1 kan. Ejendomsmægler: sælgers mand/rådgiver, der varetager salget af ejendommen. Ejendomstilbehør: det løsøre, der pga. sin nødvendighed for ejendommen omfattes af panteretten i en fast ejendom. Kaldes også ejendommens bestanddele. Ejerpantebrev: pantebrev udstedt af ejeren til sig selv. Kan lægges til sikkerhed for f. eks. et banklån. Ejerskifteafdrag: ekstraordinært afdrag på et pantebrev som følge af ejerskifte. Ejerskiftelån: lån, der optages som led i en overdragelse af fast ejendom. Ejerskifteforsikring: en forsikring, der dækker skjulte fejl, der ikke er omtalt i tilstandsrapporten. Som udgangspunkt fritager den sammen med tilstandsrapporten sælger for mangelsansvar. Fordring: tilgodehavende. Formuefællesskab: den legale formueordning mellem ægtefæller - også kaldet fælleseje. Fortrydelsesret: køber kan fortryde sin underskrift på en købsaftale inden 6 hverdage fra underskriftstidspunktet mod at betale 1 % af købesummen til sælger. Forældelsesfrist: er normalt på 10 år fra fordringens stiftelse. En række krav forældes dog på 3 år fra forfaldstid. Friarv: arv, som ikke er tvangsarv. Fuldstændigt særeje: særejer gælder både ved bodeling pga. skilsmisse og død. Fælleseje: det formuefællesskab, der opstår, når 2 personer bliver gift. Det medfører ligedeling på skifte, når ægteskabet ophører. Gyldighedsvirkningen: at den, der i god tro har fået sin ret tinglyst, kun kan miste den, hvis en tidligere berettiget har været udsat for en stærk ugyldighedsgrund. Gældsbrev: særligt bevis for gæld. Skal være skriftligt, ubetinget, ensidigt, vedrøre et bestemt beløb og indeholde en skylderklæring. Ibrugtagningstilladelse: attest udstedt af de kommunale bygningsmyndigheder på, at et byggeri er lovligt opført - kaldtes tidligere en bygningsattest. Ihændehavelse: at have beviset for fordringen (f.eks. gældsbrevet) i sin besiddelse - rådighedsberøvelse. Juridisk person: et selskab eller lignende, der selvstændigt kan stifte gæld og eje aktiver - altid stiftet eller oprettet af mindst en fysisk person. Kodicil: tillæg til et testamente. Kombinationssæreje: herved forstås normalt skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje for den længstlevende. Kautionist: den der påtager sig at hæfte for en gæld sammen med debitor. Kreditor: den der har penge til gode. Kreditværdig: når en debitor skønnes at kunne tilbagebetale den gæld, han stifter - enten fordi han har en god indtægt, eller fordi han har mange aktiver. Købsaftale: aftale om overdragelse af fast ejendom. Har erstattet udtrykket slutseddel. Legatar: en person, der skal arve en bestemt angiven pengesum eller bestemte ejendele. Livsarvinger: ægtefælle og børn og deres afkom. Matrikelnummer: den faste ejendoms nummer i offentlige registre. Notartestamente: testamente oprettet for en notar. Notering af særeje: notering i tingbogen om at en ejendom tilhører en person som særeje. Omstødelse: at visse dispositioner ved dom ophæves, f.eks. at en handel om familiens bolig må gå tilbage pga. manglende ægtefællesamtykke. Omsætningsgældsbrev: gældsbrev, der er særligt velegnet at handle med fx. pantebreve med pant i fast ejendom og ordregældsbreve. Pantebrev: et gældsbrev, der giver sikkerhed i en fast ejendom. Pantsætning: sikkerhedsstillelse ved hjælp af aktiver. Pantet: det aktiv der stilles som sikkerhed. Pantsætter: debitor og ejer af det pantsatte aktiv, dvs. den person der giver aktivet i pant. Panthaver: kreditor: dvs. den person, der har pant/sikkerhed. Personbogen: det register, hvor i rettigheder vedr. løsøre, ægtepagter mv. tinglyses. Personlig hæftelse: at en person hæfter med alt hvad vekommende ejer. Prioritetsorden: den rækkefølge, flere panthavere placeres i. Prioritetsvirkningen: at den, der først får tinglyst sin ret ( i god tro), vinder over andre med utingslyste og senere tinglyste rettigheder. Pro-rata: når den enkelte debitor kun hæfter for en brøkdel af gælden. Fordelingen er aftalt med kreditor. Provenuberegning: opgørelse af det overskud sælger kan få ved salget af ejendommen. Refusionsopgørelse: opgørelse, der fordeler en ejendoms indtægter og udgifter mellem køber og sælger i forhold til overtagelsesdagen. Regres: tilbagesøgningskrav - retten til at søge sit tab dækket af andre. Rent særeje: når ægtefællerne alene har særeje og intet fælleseje. Rådighedsberøvelse: at aktivet fjernes fra ejeren. Sikringsakt: det, panthaver bør/skal gøre for at sikre sin ret. Salgsopstilling: et salgsmateriale vedr. en fast ejendom, der indeholder en beskrivelse af ejendommen, kontantprisen samt finansieringsforslag. Er en opfordring til køber om at give tilbud. Selvskyldnerkaution: når en kreditor straks efter debitors misligholdelse kan kræve, at kautionisten betaler. Simpel kaution: når kreditor først kan kræve gælden betalt af kautionisten, når det er mislykket at inddrive gælden hos debitor. Simple fordringer: krav, der ikke støttes på et gældsbev. Skiftefuldmagt: fuldmagt til at repræsentere en arving under skiftet af et dødsbo. Skifteretsattest: attest udstedt af skifteretten, der viser, hvorledes der forholdes med dødsboet. Skilsmissesæreje: særeje, der alene gælder ved bodeling efter skilsmisse. Skøde: det dokument, der tinglyses som bevis for overdragelsen af den faste ejendom fra sælger til køber. Servitut: en begrænsning i ejers råderet over sin faste ejendom f.eks.en vejret. Solidarisk hæftelse: når flere skyldnere sammen hæfter for hele gælden - en for alle alle for en. Kreditor kan vælge en af skyldnerne og kræve hele gælden indfriet hos denne. Særeje: en formueordning i ægteskabet, der betyder, at den del/de aktiver, der er særeje ikke indgår i en bodeling. Særhæften: hver ægtefælle hæfter overfor egne kreditorer med sin egen bodel. Særråden: hver ægtefælle råder sit over sin egen bodels aktiver. Testamente: en ensom og ensidig viljeserklæring, hvorved en person helt eller delvist råder over sine efterladte ejendele Tilbehør: de løsøreaktiver, der omfattes af panteretten ved pantsætning af fast ejendom. Tingblad: en side i tinglysningsregisteret, hvor hver enkelt ejendoms oplysninger noteres. Tingbogen: det register, hvori rettigheder vedr. fast ejendom tinglyses. Tinglysning: at få registreret sin panteret mv. i et offentlig register. Tilstandsrapport: en oversigt over en fast ejendoms faktiske tilstand anført i et godkendt skema udarbejdet af en autoriseret byggesagkyndig. Tvangsakkord: at et kvalificeret antal kreditorer tvinger alle kreditorerne herunder mindretallet til at nedsætte deres fordringer mod debitor for at undgå en konkurs. Tvangsarving: arving, der højst kan fratages 3/4 af sin arv via testamente - kan begrænses (yderligere) til 1 mio. kr. Tvangsauktion: når et aktiv sælges med fogedens hjælp på en kreditors anmodning. Udvidet samlevertestamente: betegnelse for et testamente mellem ugifte samlevende, hvor de bestemmer, at de skal arve hinanden og arves, som om de var ægtefæller. Underentreprise: aftale, hvor en entreprenør overlader arbejdet helt eller delvist til en anden. Underpant: pant i løsøre eller fast ejendom sikret ved tinglysning. Uigenkaldeligt testamente: testamente, som ikke kan tilbagekaldes. Uigenkaldelighedserklæringen skal afgives i testamentsform og der skal desuden foreligge et bindende løfte over for arvingerne. Universalarving: arving, som skal arv hele dødsboet. Uskiftet bo: den længslevende ægtefælles mulighed for at undgå at skifte med førsteafdødes arvinger. Vindikation: en tidligere berettiget får sin ret tilbage. Ægtepagt: det dokument, ægtefæller underskriver, hvis de vil oprette eller ophæve særeje. |
| Nedbring restgælden i din bolig? |
Selv om der pt. hersker en økonomisk storm om ørene på os er der alligevel lyspunkter.
|
| Læs mere... |
| Boligmarkedet foråret 2009 |
Finansiel uro Den finansielle uro har betydet at mange afventer køb af bolig, fordi de ikke føler sig sikre på deres økonomi ved et køb.
|
| Læs mere... |
| Boligpriserne falder - grund til panik? |
|
| Læs mere... |