Sikring af hinanden

 Lidt om hvem vi er.

Skødekontoret – direkte advokater blev etableret i 2000 i Vejle som delvis aflægger af et ældre advokatfirma i Sønderjylland og hovedmålet var at arbejde med berigtigelse af ejendomshandler, der af de fleste advokatfirmaer blev betragtet som en sikker del af omsætningen, som typisk kun krævede indsats fra en sekretær, men sjældent fra juristen, ligesom det var et område, der ikke var præget af konkurrence, hverken på ydelsen eller på prisen.

 Vi har fået tærsk for at være et af de firmaer, der har ændret på disse forhold, således at i hvert fald prisen i dag er en helt anden end, den var for år tilbage.

 Samtidig var vi nok det første firma, der valgte at fokusere på ejendomshandel som et kerneområde, hvilket det stadig er for os, således at vores hovedarbejdsområde er berigtigelse af ejendomshandler, men samtidig med bred rådgivning om de områder, der knytter sig hertil så som arveret og lignende.

 Vi håber, at denne specialisering gør, at vi er i stand til at yde en kompetent rådgivning, og i hvert fald lægger det fast, at vi betragter det som et ligeværdigt arbejdsområde på fod med bestyrelsesarbejde eller andet, der i mange juristers verden er mere værdifuldt – det er det nok også for firmaet i indtjeningsmæssigt øjemed.

 Udover disse arbejdsområder har vi en afdeling, der arbejder med dødsbobehandling, ligesom vi arbejder med at etablere en afdeling, som skal arbejde med procesret og familieret, og opdelingen skyldes, at disse områder stiller meget forskellige krav til os og vore kundskaber og ikke mindst kan det være svært at forene dem tidsmæssigt.

 Hvis vi ellers skal rose os selv, kunne vi fremhæve, at vi er et af to advokatfirmaer, som er ISO-certificeret, ligesom vi har et edb-system, hvor vi har mulighed for at give vores kunder uindskrænket adgang til deres sag via vores hjemmeside, sådan at de også selv har mulighed for at følge sagen. 

I øvrigt tilstræber vi at være nede på gulvet eller barfodsadvokater, så man møder desværre ikke ægte tæpper, smarte sekretærer og golfadvokater i ny BMW hos os, men det ser nu heller ud til, at kunderne savner det – at vi selv kunne drømme om det, er en anden sag.

Vores måde at leve sammen på.

Over de sidste 4 årtier er der sket en voldsom ændring i familiemønstret og vores egen måde at opfatte familien. 

Tidligere byggede vort samfund på tesen, om vi blev født, blev gift, flyttede sammen, fik børn og døde.

 Men over de seneste årtier har vi ændret vores måde at leve sammen på, vi begyndte at leve papirløst sammen, vi begyndte at få enlige fædre og mødre, der fandt sammen i andre relationer – uden at man som tidligere betragtede den nye familie som centrum for ens livsførelse og adopterede den nye partners børn. Næh, samlivet og ægteskabet ændrede karakter og opfattes i dag formodentlig mere som udtryk for den valgte partner i øjeblikket – til døden os skiller, betragtes er blot blevet en frase. 

I bund og grund er det formodentlig også udtryk for, at vi betragter livet som en udvikling, vi er blevet zappere – som skifter familie på lige fod med, at vi skifter kanal på tv’et, og det er for mig åbenbart, at det i praksis giver anledning til problemer for mange – dødsfald, ved samlivsophævelse og i andre situationer. 

Eksempelvis tror jeg, at man tidligere rebede sejlene, når økonomien strammede til på grund af arbejdsløshed eller lignende – i dag er situationen nærmere, at man er tilbøjelig til at opgive ægteskabet eller samlivsforholdet, hvis der kommer problemer med økonomien, frem for at forsøge at løse problemerne, og i det sidste årti har jo også et langt stykke af vejen været muligt at tage den største konsekvens, fordi økonomisk fremgang og hurtig opnåelse af friværdi i det største aktiv, nemlig boligen, har gjort, at mange kunne vælge denne konsekvens uden at risikere noget økonomisk.

 Jeg skal selvfølgelig ikke angribe denne udvikling på den moralske plan, blot konstatere, at udviklingen er sket, og overlader det trygt til sociologer og andre at finde årsagen og tage stilling til, om der kan eller skal gøres noget.

 Vi kender jo nok alle begreber som at leve på polsk, papirløse samlivsforhold, papfar, bonusbørn og så videre, men det er måske ikke os alle, der gør sig klart, at der er forskelle udover de rent biologiske, nemlig også juridiske.

 For vort samfund bygger jo på begreberne ægteskab, ægtefælle, fællesbørn og arveret til tvangsarvingerne.

Reformer indefor det arveretlige område.

 Vi har fået et par reformer indenfor de sidste år på det arveretlige område og på det forsikringsmæssige område, men i bund og grund er der tale om evolution fem for revolution, så der er stadig god grund til at beskæftige sig med disse problemstillinger, der er aktuelle for de fleste af os eller evt. for vores børn.

 Der er nogle forskellige spørgsmål, som man efter min mening bør tage stilling til, og vi har forsøgt at dele det i nogle hovedpunkter:

• ægtefæller uden børn,

• ægtefæller med fællesbørn,

• ægtefæller med særbørn,

• samlevende uden børn,

• samlevende med fællesbørn,

• samlevende med særbørn,

• samlivsophævelse/separation.

 Vi vil prøve at kommentere de enkelte punkter med hensyn til behov for oprettelse/ændring af:

• testamente,

• forsikringdækning,

• begunstigelse,

• ægtepagt,

• samejeaftale,

• andet.

 Helt overordnet skal vi huske på, at det er i fredstid, at vi skal indgå aftaler, ikke når problemerne er opstået, og ofte kan det være den manglende sikring af sig selv eller hinanden, der giver anledning til, at de små problemer vokser og bliver så store, at de ikke kan løses.

 Ny lovgivning

Indenfor de sidste par år har vi fået ny lovgivning eller regler på væsentlige områder, hvilket de fleste af os sikkert har hørt uden at ræsonere nærmere herover, nemlig

• arvelovgivning,

• pensionsdeling og

• udbetaling af forsikringer.

 Vi vil forsøge at holde os til disse punkter og beskrive, der er noget, som man bør forholde sig til, ligesom vi vil medtage et par andre punkter – mere eller mindre overfladisk.

FORSIKRINGSDÆKNING:

 Indledningsvist er et punkt, som vi sikkert er mange, der forsømmer at forholde sig til, vores forsikringsdækning,

• har vi tilstrækkelig dækning ved ulykke,

• er vi også sikret ved sygdom og deraf følgende uarbejdsdygtighed og nedgang i indtægt,

• har vi fået korrigeret dækningen ved skift af bolig, ændring af lønforhold,

• kunne vi med fordel omlægge fra nedbringelse af gæld til pensionsopsparing osv,

og dette kan jo være nogle punkter, som der kan være anledning til at drøfte med vores forsikringsrådgiver.

 Dette kan synes banalt, men helt overordnet, er en fornuftig forsikringsdækning for de fleste af os det afgørende for, om vi i tilfælde af en uventet begivenhed kan komme videre med livet.

ARVELOV:

 Vi fik fra årsskiftet en ny arvelov, der har medført væsentlige ændringer i arvebrøkerne, men ikke givet en egentlig ændring i arveretten. Man havde forventet, at den nye arvelov ville sidestille ægtefolk og ugift samlevende, men dette skete ikke, derimod har man ændret på tvangsarven til både ægtefælle og børn.

Tidligere var fordelingen:                                          nu er den:

Legal arv til børn efter ugifte: 1/1,                             1/1,

Tvangsarv til børn efter ugifte: 1/2,                           1/4,

tvangsarv til samlever: 0/0,                                        0/0,

friarv: 1/2,                                                                    3/4,

Legal arv til ægtefælle for gifte med børn: 2/3,         1/2,

legalt arv til ægtefælle uden børn: 1/1,                      1/1,

tvangsarv til ægtefælle for gifte med børn: 1/3,         1/8,

tvangsarv til ægtefælle for gifte uden børn: 1/2,        1/4,

legal arv til børn i ægteskab: 1/3,                                1/2,

tvangsarv til børn i ægteskab: 1/6,                              1/8,

friarv: 1/2,                                                                     3/4,

Herudover er der indført mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente for samlevende, hvor disse i store træk kan sidestilles med ægtefæller, hvis de har levet sammen i to år eller fået børn sammen.

Grundlæggende kan man sige, at man har reduceret tvangsarven til såvel børn som ægtefælle og derved åbnet mulighed for at råde over en større del af formuen ved testamente – man kan måske sige en tilnærmelse til amerikanske forhold, hvor man i store træk kan gøre børnene og ægtefællen arveløs.

 Om dette er et fremskridt skal vi ikke tage stilling til.

 Samtidig skal man gøre sig klart, at man som samlevende ikke automatisk arver hinanden – arveret kræver ægteskab eller testamente – uanset om man har levet sammen to dage eller 30 år.

 For samlevende har den nye arvelov givet ny yderligere tilskyndelse til at oprette testamente, idet man jo har opnået langt bedre mulighed for at sikre hinanden – specielt hvis man har eller venter børn sammen eller man har levet sammen i to år.

I samme forbindelse skal man også være klar over, at arveafgiften reduceres, når man har levet på samme folkeregisteradresse i to år. Arveafgiften for ægtefæller og børn er som udgangpunkt 15 % efter fradrag af et bundfradrag på kr. xx.

Samtidig har den ændrede arvelov også givet mulighed for at sidestille to børnegrupper, således at de i store træk kan få samme arv i sidste ende, hvilket tidligere var en udfordring.

Man kan altså sige, at den arveretlige tilskyndelse til at indgå ægteskab er reduceret – under den væsentlige forudsætning, at man har levet sammen i to år eller har børn sammen – om man samtidig har særbørn, har ingen betydning.

Nogle spørger i samme forbindelse, om deres gamle testamente slår igennem, eller de skal oprette nyt testamente – dette må afhænge af en konkret vurdering vurdering af det gamle testamente.

 For ægtefæller er den nye arvelov af betydning i flere relationer.

 Grundlæggende skal man være klar over, at man kun har krav på at sidde i uskiftet bo, altså vente med at udbetale arv indtil længstlevende falder bort, hvis man er gift og førstafdøde kun havde fællesbørn.

 Dels giver den mulighed for at reducere tvangsarven til særbørn, således at man bør overveje at oprette testamente, hvis den ene ægtefælle har særbørn (hvis man er sikker, at det er den anden, der dør først, hører sagen ikke hjemme i skifteretten, men i kriminalretten) – dette skal måske ikke ske for at berøve børnene noget, men primært for at sikre længstlevende, idet vi desværre eller heldigvis må erkende, at vores børn langt hurtigere end os vil opnå noget, der ligner slutløn for os – verden er ændret sådan, at vi ikke arbejder os op gennem graderne, ligesom i hvert fald den seneste generation på ejendomsmarkedet har oplevet en markant formuefremgang i form af værdistigning på fast ejendom.

Dels giver den nye lov os mulighed for en skævdeling mellem børnene, hvis vi måtte ønske det – vi ser det ofte hos ægtefæller med særbørn, hvor børnene, hvis de lever med den anden forælder, har kappet forbindelserne. Samtidig kan der jo også være andre grunde til at skævdele (et barn med kronisk dårlig økonomi osv).

Dels giver den nye arvelov mulighed for at sikre længstlevende bedre mulighed for at indgå nyt ægteskab, hvis man måtte finde en ny partner, idet man inden indgåelse af nyt ægteskab som udgangspunkt skal have skiftet med børnene.

Endelig skal man heller ikke være blind for, at enlige også kan have behov for at oprette testamente for at bestemme, hvor arven skal ende – hvis ikke man synes, at statskassen i sidste ende kan være den rigtige arving, hvilket nok sjældent er tilfældet.

 BEGUNSTIGELSE:

For alle forsikringspolicer oprettet før 1/1-2008 gælder det, at der sker udbetaling til nærmeste pårørende, og at ”nærmeste pårørende” er ægtefælle eller børn.

Fra årsskiftet er begrebet ”nærmeste pårørende” blevet omfortolket således at det skal forstås som

1. ægtefælle,

2. samlever med amme folkeregisteradrese,

3. børn.

 Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun gælder nye policer – gamle policer kører videre efter de gamle regler, og i de næste mange år vil der derfor fortsat være behov for at oprette begunstigelsesklausuler vedr. liv, ulykke og pensionsordninger, hvor der er summer, som udbetales ved dødsfald.

For ægtefæller er der ikke noget behov for at gøre noget for at sikre hinanden, da man jo automatisk er ”nærmeste pårørende”, men for samlevende er der som udgangspunkt god grund til at undersøge, om samleveren – hvis denne skal helst skal have udbetalingen – er nærmeste pårørende.

 Endvidere skal man være opmærksom på, at der i dag er langt større muligheder for i klausuler på forsikringerne at indsætte bestemmelse om,

• at den udbetalte sum skal være særeje for den begunstigede, hvilket mange jo kunne tænkes at ønske, hvis de ikke var sikker på, at eksempelvis børnenes ægteskab ville holde på sigt,

• at der skal ske skævdeling af udbetalingen,

• at udbetalingen skal være båndlagt indtil en vis alder for den begunstigede.

 Endelig skal man være opmærksom på, at der i ATP også sker udbetalinger på kr. 45.000 til hvert barn og kr. 45.000 til ægtefælle eller begunstiget samlever – hvis man ikke laver begunstigelsen, går udbetalingen desværre tabt (eller tilfalder en kjøwenhavner).

PENSIONSÆGTEPAGT:

Indtil 2007 var det sådan, at pensionsopsparinger skulle deles separation/skilsmisse og indgik i den almindelige deling.

Dette er imidlertid ændret således at man som udgangspunkt beholder egen pensionsopsparing ved separation – jeg ved godt, at der er nogle urimelighedsregler i loven, men jeg tror ikke, at man skal forlade sig på dem, det viser i hvert fald alle erfaringer fra domstolenes brug af tilsvarende regler ved for eksempel særeje.

 Hvis man er gift, har lige store pensionsopsparinger, har forvisning om lige store indbetalinger fremover, er der måske ikke anledning til at gøre noget, men de færreste af os er i den situation.

Hvis man er ung, kan det være svært at forudsige, om man lander i en stilling med stor eller lille indbetaling på pensionen, kommer man til skade og må opgive at indbetale (den udbetalte ulykkesforsikring indgår jo i formuefællesskabet ligesom forsikringsdelen i pensionsordningen), får kvinden børn – sådan er det stadig i de fleste familier på trods af biologiske mirakler – så kan der efter min mening være god grund til at overveje at oprette en ægtepagt om, at man vil dele sin pensionsopsparing, hvis det ulykkelige måtte ske, nemlig at man måtte ”vælge” at gå fra hinanden, for at sikre, at hver part gik derfra med nogenlunde lige stor formue.

 Dette hænger efter min mening også sammen med, at pensionsopsparingerne går fra det fælles rådighedsbeløb eller de penge, som man i stedet kunne have valgt at bruge til forbrug.

Efter alle statistikker indbetaler mændene jo langt større beløb på deres pension end kvinderne, hvilket formodentlig til dels hænger sammen med, at mænd generelt har højere løn end kvinderne.

Hvis man er i den anden ende af aldersskalaen skal man være opmærksom på, at også udbetalte ordninger omfattes af disse regler, således at en udbetalt pensionsordning ikke skal deles, hvis den er holdt adskilt fra den øvrige formue, hvilket kan give anledning til overvejelse om ægtepagt om deling og/eller indsættelse på særskilt konto med mærke.

Man havde egentlig forventet, at rigtig mange ægtefæller ville oprette denne ægtepagt, men i praksis har det vist sig, at kun en meget beskeden del af befolkningen har oprettet ægtepagt, hvilket jo nok ikke skyldes, at man har taget stilling til spørgsmålet, men måske nærmere, at man ikke har gjort det.

Endelig skal man være opmærksom på, at tjenestemandspensioner og lignende ikke er omfattet af reglerne, således at man ikke kan aftale deling heraf.

For samlevende skal der ikke ske noget, da man ikke som samlevende kan aftale deling af en pensionsordning – i hvert fald ikke uden væsentlige skattemæssige ulemper.

ÆGTEPAGT:

Tidligere var det formodentlig mere udbredt, men også i dag opretter nogen ægtepagt, ligesom flere burde overveje det.

 En ægtepagt er i bund og grund en aftale om, at formuen helt eller delvist ikke skal deles ved separation/skilsmisse og evt. ved dødsfald.

 Man har altså muligheden for at lave en ægtepagt, der kun skal i anvendelse ved separation eller skilsmisse, men ikke ved dødsfald, hvilket man efterlyste i høj grad tidligere, hvor man var tvunget til at løbe risikoen både ved separation og ved dødsfald.

 Der kan være mange grunde til at overveje oprettelse af ægtepagt:

• beskyttelse af eksisterende formue,

• beskyttelse af arv,

• beskyttelse af selvstændig virksomhed,

• beskyttelse mod gammel gæld på den ene ægtefælles side,

• udvidelse af arveretten for længstlevende ved særbørn (kombinationssæreje).

 En stillingtagen hertil kræver dog for de fleste en nærmere rådgivning, hvorfor vi ikke vil komme nærmere ind på dette.

 SAMEJEAFTALE:

Det gælder for samejeforhold, at der ikke gælder nogen regler for opløsningen af et sameje – nuvel man kan måske få skifteretten til at interessere sig herfor, men udgangspunktet er, at det vil være de almindelige domstole, som skulle tage stilling til opløsning af et sameje, og dette kan de færreste være tjent med – ikke mindst af tidsmæssige grunde.

 Derfor kan det ofte være en god ide at overveje oprettelse af en samejeaftale, hvis man er samlevende og ejer et aktiv så som en fast ejendom sammen, eller har et aktiv, som den ene ejer og den anden bidrager til – mit bedste eksempel er manden på 57 år, som for 16 år siden flyttede sammen med en kvinde i hendes nyindkøbte hus og de næste 16 år bidrog til at betale hele gælden.

 Han fik intet.

 Det andet eksempel er håndværkeren som satte huset i stand de tre år, hvor hun var under uddannelse, hvorefter hun efterlod en besked: mojn.

 Det tredje eksempel er ham, der indskød kr. 200.000 i huset af gammel opsparing uden at ville skrive noget herom, hvorefter hun, da forholdet brød sammen, hældte salt – ikke gift – i hans vitamintilskud.

 I alle tre eksempler – og de er taget fra de sidste års praktiske erfaring – kunne problemerne være undgået ved en aftale mellem parterne omdelingen af provenuet ved samlivsophævelse.

 ØVRIGE

Endelig er der eet punkt, hvor sikkert mange glemmer at gøre noget, nemlig samlivsophævelse.

 De fleste testamenter falder bort, hvis man ikke lever sammen – men man bør under alle omstændigheder sikre sig dette ved at få det checket.

 Omvendt skal vi huske, at begunstigelser vedr. forsikringsordninger ikke automatisk falder bort – vi skal med andre ord ind og ændre eller ophæve dem – eller risikerer vi, at den meget forhenværende samlever får forsikringen udbetalt, hvilket nok ikke fremmer stemningen ved gravøllet.

Ligeledes bør man være opmærksom på, at man ikke kan indgå nyt ægteskab inden deling af den gamle fællesformue, hvorfor man bør oprette en skriftligt aftale om den deling, som man aftaler.